PORTALDAG 2021 – VIDENDELING I SÆRKLASSE

04-10-2021

Mandag den 27. september slog vi endelig dørene til den årlige Portaldag op igen, da vi bød velkommen til Portaldag 2021 på Comwell i Aarhus. Det var en dag spækket med inspiration og glade gensyn. 

På Portaldagen havde vi fokus på de ting, der gør en forskel i hverdagen for vores kunder og med en god og engageret dialog, fik vi vigtige input med hjem. Samtidig fik vores kunder indsigt i den fremtidige udvikling af vores løsninger, og mulighed for at bidrage med ønsker og behov.

EnviDans softwareløsninger bidrager til at skabe overblik og gøre hverdagen lettere for mange medarbejdere hos en række forsyninger. Portaldagen er deres dag, og giver en unik mulighed for at videndele på tværs af forsyninger og lære af hinanden. I år var der særligt fokus på EnviDrift, EnviTronic og EnviTrix, og vi oplevede en levende og engageret dialog om løsningerne, udfordringerne og visionerne for fremtiden.  

Med fornyet energi tager vi de gode betragtninger til efterretning, så vi sammen med vores kunder fortsat udvikler fremtidens digitale løsninger - til gavn for dem og forsyningsbranchen generelt. Vi er i gang med at sætte en masse udviklingsaktiviteter i værk og glæder os til at føre ideerne ud i livet.

Til jer, der deltog på dagen, skal lyde en stor tak for jeres store engagement - det satte prikken over i'et på dagen. Uden jeres vigtige inputs kan vi ikke skabe gode solide løsninger til jer. Vi glæder os derfor til at se jer til Portaldag 2022!

#vigørdetsammen #vigørdetformiljøet #weknowwater